Forside   Græsk   Latin   Studieretning   Kunst & arkæologi   Sprog & kultur   Middelalder   Lærere   Studenter   Link   Redaktion   Copyright

De klassiske fag på Thisted Gymnasium og HF

 

Kronologisk oversigt over Roms historie

Fremmede kulturer i Italien

1000 f. Kr.
814 f. Kr.
776 f. Kr.
754 f. Kr.
750 - 550 f. Kr.

700-500 f. Kr.
Jernalderkultur i Italien
Fønikerne grundlægger Karthago i Nordafrika
De første daterede lege i Olympia på Peloponnes
Grækerne grundlægger Kyme (= Cumae) i Campanien
Den anden kolonisation: grækerne grundlægger kolonier over store dele af Middelhavsområdet, bl.a. på Sicilien og i Syditalien
Etruskernes storhedstid

Etruskerne 967 - 89 f. Kr.

967 f. Kr.
967 - 650 f. Kr.

650-510 f. Kr.
510 f. Kr.
396 f. Kr.
350 f. Kr.
89 f. Kr.
Etruskerne siges at ankomme til Italien
Etruskernes magt er begrænset til Etrurien, dvs landskabet mellem floderne Tiberen mod øst og syd og floden Arno mod nord
Etruskerne ekspanderer og behersker Posletten, Latium og Campanien
Romerne fordriver den sidste etruskiske konge, der hed Tarquinius Superbus
Etruskerbyen Veii indtages af Rom. Veii lå lidt nord for Rom
Etruskerne overgiver sig
Etruskerne bliver romerske borgere, cives Romani

Kongetid i Rom 753 - 510 f. Kr.

753 f. Kr.
753 - 717 f. Kr.
715 - 673 f. Kr.
672 - 641 f. Kr.
640 - 6l6 f. Kr.
616 - 579 f. Kr.
578 - 534 f. Kr.
534 - 5l0 f. Kr.
Romulus og Remus grundlægger ifølge traditionen Rom som en lille landsby på Palatinerhøjen
Romulus regerer i Rom. Han efterfølges af følgende seks konger
Numa Pompilius
Tullus Hostilius
Ancus Marcius
Tarquinius Priscus, romersk konge af etruskisk oprindelse
Servius Tullius
Tarquinius Superbus, endnu en konge af etruskisk oprindelse

Den romerske republik 510 - 27 f. Kr.

510 f. Kr.



480 f. Kr.
474 f. Kr.
451 f. Kr.
387 f. Kr.
338 f. Kr.

280 f. Kr.

275 f. Kr.
270 f. Kr.
Tarquinius Superbus fordrives
I den følgende periode indføres årlige valg til consuler, prætorer, quæstorer og ædiler. Love vedtages og embedsmænd vælges på folkeforsamlingen. Nuværende og tidligere embedsmænd optages i senatet, der har auctoritas i kraft af erfaringen
Grækerne slår karthaginienserne ved Himera på Sicilien
Grækerne slår etruskerne ved Cumae, vest for Neapolis
De XII tavlers Love. Der indføres folketribunat med ret til veto
Kelterne stormer Rom, men drives tilbage
Antiums flåde demonteres. Skibssnablerne – rostra – placeres foran den off. talerstol på Forum Romanum til minde om sejren
Den græske by Tarent i Syditalien kalder kong Pyrrhus til hjælp mod romerne, som besejres i de første slag - en såkaldt Pyrrhus-sejr
Pyrrhus besejres i det sidste slag
Hele den italiske halvø beherskes af romerne

Den første puniske krig 264 - 241 f. Kr.

262 f. Kr.
241 f. Kr.
Romerne tvinges til at bygge en flåde
Sicilien gøres til den første romerske provins

Den anden puniske krig 218-201 f. Kr.

218 f. Kr.
216 f. Kr.
212 f. Kr.
204 f. Kr.
201-133 f. Kr.
Hannibal går over Alperne
Slaget ved Cannae: en dies ater / en sort dag i Roms historie
Syrakus indtages af romerne. Arkimedes lod sig ikke forstyrre
Cornelius Scipio i Nordafrika
Spanien undertvinges af romerne

Den tredie puniske krig 149-146 f. Kr.

148 f. Kr.

146 f. Kr.

133 f. Kr.
133 f. Kr.


122 f. Kr.
121 f. Kr.
Makedonien bliver romersk provins
Cato slutter alle sine taler i senatet med ordene: "Ceterum censeo Karthaginem esse delendam"
Karthago ødelægges. Afrika bliver romersk provins
Samtidig bliver det øvrige Grækenland romersk provins
Byen Numantia i Spanien falder efter grum og langvarig belejring
Tiberius Sempronius Gracchus vælges til folketribun og får vedtaget Lex Sempronia om jordfordeling, men myrdes samme år
Gajus Sempronius Gracchus vælges til folketribun
Gajus Sempronius Gracchus tvinges af senatet til selvmord

Italien flyder i blod 113-27 f. Kr.

113 f. Kr.
107 f. Kr.
102 f. Kr.
101 f. Kr.
Kimbrerne slår romerne ved Noreia
Marius er consul. Den romerske hær reorganiseres og bliver professionel
Teutonerne knuses ved Aquae Sextiae
Kimbrerne knuses ved Vercellae

Forbundsfællekrig 91- 87 f. Kr.

89 f. Kr.
88 f. Kr.
Romersk borgerret gives til alle frie mænd på den italiske halvø syd for Posletten
Mithridates nedslagter 80.000 romere i Lilleasien

Den første borgerkrig 88 - 82 f. Kr.

88-86 f. Kr.
82-79 f. Kr.
82 f. Kr.
78 f. Kr.
73-71 f. Kr.
Sulla og Marius kæmper om magten i Rom
Sulla er diktator for livstid
Sullas proskriptioner
Sulla dør
Slaveoprør, anført af Spartacus, knuses af Crassus

Det første triumvirat 60 f. Kr.

60 f. Kr.

 



58-51 f. Kr.
53 f. Kr.
49 f. Kr.

Caesar, Pompeius og Crassus indgår en aftale om fordeling af magten i Rom:
  • Cæsar skal være consul og derpå statholder i Gallien
  • Pompejus får jord til sine veteraner
  • Crassus er tredie mand i aftalen
  • Cæsar erobrer hele Gallien
    Crassus mister både soldater, felttegn og livet i kamp mod partherne i Mesopotamien
    Cæsar går med sine soldater over floden Rubicon og mod Rom: "Alea jacta est"

    Den anden borgerkrig 49 - 45 f. Kr.

    48 f. Kr.
    47 f. Kr.
    46 f. Kr.
    44 f. Kr.
    Cæsar besejrer Pompejus ved Pharsalos. Cæsar møder Ægyptens unge og skønne dronning Kleopatra
    Slaget ved Zela: "Veni, vidi, vici"
    Cæsar lader sig udråbe til diktator for livstid
    Cæsar myrdes i senatet den 15.3 og udbryder ved synet af Brutus blandt morderne: "Και σύ τέκνον" (også du min dreng)

    Det andet triumvirat 43 f. Kr.

    43 f. Kr.


    42 f. Kr.

    31 f. Kr.
    30 f. Kr.
    Octavian, Antonius og Lepidus indgår en pagt om at bekæmpe cæsarmorderne og dele magten i Rom.
    Octavian er Cæsars 20-årige adoptivsøn, medens Antonius og Lepidus begge er tidligere magistri equitum (officerer) hos Cæsar
    Cæsarmorderne Brutus og Cassius besejres ved Philippi og begår derpå selvmord
    Octavian og Antonius deler Romerriget. Octavian skal have den vestlige del af riget, Antonius den østlige del.
    Octavian besejrer Antonius ved Actium
    Antonius begår selvmord. Kort tid efter vælger også Kleopatra at begå selvmord. Ægypten bliver kejserlig provins

    Pax Romana – Romerfreden fra 27 f. Kr. til 180 e. Kr.

    27 f. Kr.
    Imperium Romanum, Romerriget, er omgivet af ret sikre grænser: Rhinen, Atlanterhavet, Sahara, Kaukasus og Donau
    Dette år hylder senatet Octavian som Augustus.
    Augustus optræder ikke som diktator, men som princeps, dvs. senatets og rigets førstemand. Augustus regerer ikke ved potestas, formel magt, men ved auctoritas, evnen til at overbevise.

    Det julisk-claudiske dynasti fra 27 f. Kr. til 68 e. Kr.

    20 f. Kr.
    9 f. Kr.
    2 f. Kr.
    9 e. Kr.
    14 e. Kr.
    14 - 37 e. Kr.
    37 - 41 e. Kr.
    41-54 e. Kr.
    43 e. Kr.
    54 - 68 e. Kr.
    62 e. Kr.
    64 e. Kr.
    64 e. Kr.

    65 e. Kr.

    68 - 69 e. Kr.
    Partherne tvinges til at tilbagelevere de romerske felttegn, som Crassus havde mistet i 53 f.Kr.
    Ara Pacis, Fredens Alter, indvies på Marsmarken lige uden for Rom
    Augustus hyldes som Pater Patriae
    Varus lider nederlag i Teutoburger Wald: en dies ater i Roms historie
    Augustus dør 77 år gammel
    Kejser Tiberius
    Kejser Caligula
    Kejser Claudius
    Romerne indleder erobringen af Britannien
    Kejser Nero
    Voldsomt jordskælv i Campanien
    Roms brand, meget belejlig for Nero, der skulle have jord til at bygge Domus aurea.
    Petrus og Paulus lider ifølge traditionen martyrdøden i Rom. Petrus korsfæstes efter eget ønske med hovedet nedad, Paulus bliver halshugget med et sværd
    Den pisoniske sammensværgelse

    Galba, Otho, Vitellius

    Det flaviske dynasti 69 - 96 e. Kr.

    69 - 79 e. Kr.
    70 e. Kr.
    79 - 81 e. Kr.
    79 e. Kr.
    81 - 96 e. Kr.
    96 - 98 e. Kr.
    Kejser Vespasian
    Jerusalem indtages af Titus
    Kejser Titus
    Vesuvs udbrud. Byerne Pompeji og Herculaneum begraves af aske og pimpsten
    Kejser Domitian
    Kejser Nerva

    Adoptivkejserne 98 - 192 e. Kr.

    98-117 e. Kr.
    117-138 e. Kr.
    122 e. Kr.
    132 - 135 e. Kr.
    138 - 161 e. Kr.
    161 - 180 e. Kr.
    161 - 169 e. Kr.
    180 - 192 e. Kr.
    Kejser Trajan
    Kejser Hadrian. Perioden kendetegnes af en fornyet interesse for græsk kultur
    Hadrians mur opføres i Nordengland
    Jødisk opstand
    Kejser Antoninus Pius
    Kejser og filosof Marcus Aurelius
    Lucius Verus er medregent
    Kejser Commodus

    I det følgende nævnes kun nogle navne på kejsere, da perioden præges af hurtig udskiftning og flere kejsere på samme tid.

    Soldaterkejserne 193 - 284 e. Kr.

    193 - 211 e. Kr.
    212 - 217 e. Kr.
    249 - 251 e. Kr.
    270 - 275 e. Kr.
    284 - 305 e. Kr.
    306 - 337 e. Kr.
    311 - 313 e. Kr.
    324 e. Kr.
    361 - 363 e. Kr.
    379 - 395 e. Kr.
    392 e. Kr.
    Kejser Septimius Severus
    Kejser Caracalla
    Kejser Decius. De kristne forfølges over hele Romerriget
    Kejser Aurelian
    Kejser Diokletian. De kristne forfølges atter
    Kejser Konstantin den Store
    De kristne får tros- og forsamlingsfrihed
    Det første kirkemøde afholdes i Nikæa
    Kejser Julian den Frafaldne. Han forsøger at modarbejde kristendommen
    Kejser Theodosius den Store
    Hedenskabet forbydes under dødsstraf

    Romerrigets deling og undergang

    395 e. Kr.
    395 - 1453 e. Kr.
    395 - 476 e. Kr.
    410 e. Kr.
    455 e. Kr.
    476 e. Kr.
    Romerriget deles i Det Østromerske Rige og det Vestromerske Rige i et forsøg på at klare tidens udfordringer
    Det Østromerske Rige med hovedstad i Byzans / Konstantinopel
    Det Vestromerske Rige
    Goteren Alarik plyndrer Rom
    Vandalen Genserik plyndrer Rom
    Germaneren Odoaker afsætter den sidste romerske kejser, der hed Romulus Augustulus

    BJ / 2010