Forside   Græsk   Latin   Studieretning   Kunst & arkæologi   Sprog & kultur   Middelalder   Lærere   Studenter   Link   Redaktion   Copyright

De klassiske fag på Thisted Gymnasium og HF

 

Indhold og formål

I græsk går vi til kulturens rødder i oldtidens Grækenland. Sammen undersøger vi, hvorden videnskaberne, filosofien og demokratiet opstod i netop denne del af verden. Vi følger de store linjer gennem historien fra oldtid til nutid, fra Odysseus og Sokrates til os selv i dag. Netop ved at studere historien kan nan blive klogere på sig selv og sin samtid. Det er i faget græsk, der sættes fokus på baggrunden for den moderne kultur og de moderne sprog.

I græsk følger vi de store linjer gennem historien fra oldtid til nutid, fra Odysseus og Sokrates til os selv i dag. Netop ved at studere historien kan man blive klogere på sig selv og sin samtid.

Fagets tekster

I græsk vil du møde nogle af de store forfattere, der har præget den europæiske og danske kultur. Nogle læses på græsk, andre i dansk oversættelse.

I fællesskab udvælges der tekster, som er vigtige, fordi de bidrager til det historiske overblik, eller fordi de har et budskab, som det er værd at lytte til i dag. Eller ganske enkelt fordi de er spændende.

Du vil møde helte som Akilleus og Odysseus under læsningen af Iliaden og Odysseen. Vi vil læse et eller flere dramaer, f.eks. tragedien om Ødipus, der var ramt af en ond skæbne, han ikke kunne undgå, men måtte lære at affinde sig med.

I 3.g læser vi, hvad filosoffen Platon kan fortælle om hans ældre ven Sokrates. Det er disse to personligheder, Sokrates (469-399 f.Kr.) og Platon (427-348 f.Kr.), der som de første begyndte på systematiske overvejelser over, hvad der er godt og forkert, og hvad der er virkelig lykke for et menneske. De diskussioner, som Sokrates førte med sine venner for mere end 2.400 år siden, er stadig aktuelle.

Fagets kerneperiode er 500-350 f.Kr., men græsk var det centrale kultursprog gennem hele oldtiden. Derfor er også Det Nye Testamente og andre kristne tekster skrevet på græsk. Derfor er det nærliggende også at læse en kristen tekst på græsk, f.eks. beretningen om Jesu fødsel hos evangelisten Lukas. Sidder man med originalteksten og ikke blot en moderne oversættelse, kommer man tæt på begivenhederne dengang.

Det græske sprog

Græsk er et indoeuropæisk sprog i lighed med dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, russisk og persisk. Af gode grunde (tidsmæssige og geografiske) ligner græsk dog mest latin. Ordenes bøjninger har klare paralleller, og anvendelsen af kasus svarer til den brug, du måske allerede kender fra latin.

Netop fordi sprogene har mange fællestræk, støtter undervisningen i de to sprog hinanden. Og da vor kultur har rødder i både Hellas og Rom, vil du med tiden få indgående kendskab til fremmedordene på de moderne sprog. Mange konkrete fremmedord, f.eks. akvarium, pedal, tavle, mur, har en latinsk oprindelse, medens fremmedord indenfor videnskab, filosofi, politik, teologi og litteratur ofte er af græsk oprindelse. Det gælder ordene astronomi, etik, drama, demokrati, evangelium, fysik og matematik.

Arkæologi og kunst

Diskoskasteren. Nyere kopi i Botanisk Have i København efter græsk bronzeoriginal fra o. 440 f. Kr.

Grækerne var ikke alene banebrydende indenfor videnskab, filosofi og litteratur, men også inden for kunsten. Det menneskeideal, man møder i litteraturen, genfindes også i den græske skulptur, arkitektur og malerkunst.

Som i mange andre sammenhænge er grækerne også på det kunstneriske område blevet inspireret af ægypterne, men det er grækerne, der for alvor sætter mennesket i centrum.

Samtidig med at vi følger den kunsthistoriske udvikling, vil vi også overveje de sammenhænge, der kan være mellem et samfunds indretning, dets normer og dets kunst. Forudsætningen for en skulptur som "Diskoskasteren" skal findes i et demokratisk samfund, der har en "sund sjæl i et sundt legeme" som sit ideal. Og en figur som "Venus fra Cyrene" ville næppe være mulig i stærkt religiøse og totalitære samfund.

Under gennemgangen af græsk skulptur og arkitektur vil vi også undersøge, hvorledes romerne overtog den græske kunst, og hvorledes senere perioder som renæssance, barok, klassicisme og nyere tid forholder sig til forbillederne fra oldtiden.

Således vil kunsten komplettere det kulturhistoriske overblik, som er et af de væsentlige formål med undervisningen i græsk og latin.

 

 

 

 

Klassisksproglig studieretning

Netop fordi fagene græsk og latin supplerer hinanden og tilsammen giver det store kulturhistoriske og sproghistoriske overblik, er fagene på det høje A-niveau bundet til hinanden. I mange år kaldte man kombinationen af de to sprog for "den gammelsproglige gren" eller "den klassiske sproglige linje." Siden 2005 taler vi om den klassisksproglige studieretning.

Du kan læse mere om den klassisksproglge studieretning ved at klikke på Studieretning oppe i menubjælken.