Forside   Græsk   Latin   Studieretning   Kunst & arkæologi   Sprog & kultur   Middelalder   Lærere   Studenter   Link   Redaktion   Copyright

De klassiske fag på Thisted Gymnasium og HF

 

Kvinderne og Den Trojanske Krig


I græsk mytologi er der ikke noget skarpt skel mellem gudernes og menneskenes verden. Ansvaret for Den Trojanske Krig og Trojas udslettelse er nok menneskenes, men så sandelig også gudernes.

De græske guder er ikke bedre end menneskene. Derfor er der meget i gudernes verden, de fleste mennesker kan nikke genkendende til. Og som har inspireret kunstnerne gennem tiderne lige fra oldtiden til nutiden.

ZEUS OG LEDA

Alle ulykkerne begyndte med, at Zeus var sin hustru Hera utro og aflagde besøg hos dronning Leda. Hun er gift med Tyndareos. Zeus havde forvandlet sig til en svane, for at hans hustru Hera ikke skulle opdage utroskaben. Da Zeus er vendt hjem til sin Hera, kommer Tyndareos hjem til sin Leda.

Med det resultat, at Leda føder fire børn. Zeus er far til den underskønne Helena og Tyndareos til den giftige Klytaimnestra. Drengene hedder Polydeukes (Pollux) og Kastor. Om Zeus er far til dem begge, er uklart. Drengene er gode nok, men Helena er en rendemaske, der som voksen bliver årsag til Den Trojanske Krig.

Fig. 1. Maleriet af Leda og svanen er udført af Francesco Melzi i 1508. Svanen kigger forelsket på den yndefylde og buttede Leda, mens hun ser kærligt på resultatet af den lange nat med først Zeus og derpå Tyndareos: fire svaneæg med Helena, Klytaimnestra, Polydeukes og Kastor.


EN FATAL SKØNHEDSKONKURRENCE

Der var bryllupsfest hos guderne, men en enkelt gudinden, Eris, var ikke inviteret. Med det resultat, at Eris trillede et gyldent æbel ind til festen. På guldæblet stod der skrevet: "Til den skønneste"!

Det æble er mit, sagde Hera, Athene og Afrodite i munden på hinanden.

Til sidst bliver de tre gudinder enige om at lade en trojansk prins, Paris (også kaldet Alexandros) afgøre, hvem der skal have æblet. Paris er en sød prins, der gerne vogter kvæg på Idabjerget uden for Troja.

For en sikkerheds skyld lover Hera at give Paris et mægtigt rige, Athene lover ham visdom, mens Afrodite vil give ham den skønneste kvinde på jorden, hvis æblet bliver hendes.

Paris er naiv og giver guldæblet til Afrodite. Hun holder sit løfte og giver ham den skønne Helena. Men der er et problem; Helena er allerede gift med den store kriger Menelaos, kongen af Sparta.

 

Paris holder det gyldne æble i højre hånd og en hyrdestav i venstre. Bag ham ses Hermes, der har ført gudinderne hen til ham. Nærmest Paris står Hera, genkendelig på hendes påfugl ved fødderne. I midten ses Athene. Helt til venstre ses Afrodite sammen med sønnen Eros / Amor. Afrodite har ikke noget at skjule, og med sit tilbud om Helena er hun sikker på at få guldæblet. Maleriet er udført af Peter Paul Rubens omk. 1632.

 

DEN SKØNNE HELENA OG PRINS PARIS

Helena var blevet gift med Spartas konge, Menelaos, og han er en stor kriger. Men for at få det gyldne æble har Afrodite aftalt med trojaneren Paris, at han får den skønneste kvinde på jorden, hvis hun får det gyldne æbel. Den skønneste kvinde er Menelaos’ hustru!

Det er ikke helt klart, om Helena af egen vilje forlader Menelaos eller bliver lokket af Afrodite, men en morgen opdager Menelaos, at hans huistru er rejst til Troja med prins Paris.

Menelaos kalder sin broder Agamemnon, Mykenes konge, til hjælp. Mange andre græske krigere og konger vil også hjælpe med at få Helena hjem til Sparta. Blandt kendte navne er Odysseus og Akilleus.

Resultatet bliver en 10 år lang belejring af Troja med store tab på begge sider, inden det lykkes at indtage borgen med en krigslist: den trojanske hest.

Jacques-Louis David har i 1788 malet dette maleri. Paris bærer en frygisk (lilleasiatisk) hue på hovedet, sådan som man gør i Troja. Lyren i venstre hånd fortæller, at han er god til at synge lyriske sange til Helena.
Men inden længe begynder Helena at fortryde, at hun er rejst hjemmefra. For det viser sig, at Paris nok er sød, men også slap i modsætning til ægtemanden, den stærke kriger Menelaos.


AKILLEUS & BRISEIS

Kvinder er årsag til meget godt, men også til store problemer. Det gælder også i Den Trojanske krig. Den store helt hos trojanerne er Hektor, og han kan kun besejres af den græske helt, den fodrappe Akilleus. Men han er alt andet end fodrap, for han er vred og vil ikke kæmpe.

For på et tidspunkt havde grækerne været på kvinderov, og Akilleus havde fået den væne Briseis som sit krigsbytte. Men for at markere sin overlegenhed havde grækernes leder, kong Agamemnon, forlangt at få udleveret Briseis.

Det sker, men Akilleus bliver rasende. Hans ære er såret. Og han er meget glad for den "midjesmækre" Briseis.

Det er først, da Agamemnon tilbageleverer Briseis, at Akilleus atter er klar til kamp.

Agamemnons folk fører den være og midjesmækre Briseis bort fra Akilleus’ telt, men hun vil nødigt skilles fra Akilleus. Maleri af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein fra 1733.

 

HEKTOR & ANDROMACHE

Den ypperste helt hos grækerne er Akilleus, hos trojanerne er det Hektor. Den kønne Paris, som er årsag til Den Trojanske Krig, regner ingen med. Han fletter fingre med Helena, mens hun længes hjem til mand og datter, Menelaos og Hermione.

Mens Akilleus er hidsig og hensynsløs, er Hektor en ansvarlig helt. Det fremgår af hans gribende afsked med hustruen Andromakhe og deres lille søn, Astyanax.

Andromakhe trygler Hektor om at blive inde bag Trojas mure. Men Hektor svarer sin elskede hustru, at han må forsvare Troja. Det er et spørgsmål om tage ansvar og om at dø med æren i behold.

Han forudser Trojas ødelæggelse, men vil alligevel kæmpe til det sidste. Det er kort fortalt indholdet af deres afskedssamtale.

Da det kommer til tvekampen mellem Akilleus og Hektor, går Hektor mentalt i opløsning, jo tættere han kommer på døden. Til sidst tigger han om en værdig død, men Akilleus skænder blot hans lig ved at binde det bag stridsvognen og trække det rundt om Troja.

Hektor tager afsked med hustruen Andromakhe og deres lille søn, Astyanax. I baggrunden ses en tjenestepige. Tegning af Bertel Thorvaldsen fra omkring 1800.

AFRODITES ELSKOVBÆLTE

Gudinderne Hera og Athene ønsker, at grækerne skal sejre over trojanerne, men grækerne er pressede. Det er et stort problem, at Zeus har lovet Akilleus’ mor Thetis at hjælpe trojanerne, så Akilleus kan få hævn over Agamemnon, som har taget hans væne og midjesmækre Briseis.

Situationen er kritisk. Derfor beslutter Hera at forføre Zeus – hendes egen ægtemand – så effektivt, at han falder i dyb søvn. Til det formål skal hun bruge Afrodites elskovsbælte. Dette bælte fremkalder længsel, lyst og smeltende elskov.

Først gør Hera sig lækker, vasker sig med ambrosia og salver sig med velduftende olier. Derpå opsøger hun Afrodite og fortæller en røverhistorie, så hun får lov til at låne bæltet.

Iført bæltet svinger hun sig op på toppen af Idabjerget uden for Troja, hvor Zeus straks får øje på hende. Og fluks gribes han af brændende attrå, ganske som da de første gang favnede hinanden.

Med det resultat, at Zeus bliver døsig af elskov og falder i dyb søvn, så de pressede grækere kan få hjælp af havguden Poseidon.

Zeus er vildt betaget af sin hustru, som har iført sig Afrodites elskovsbælte. At der er tale om Hera og Zeus, fremgår af påfuglen til venstre og ørnen ved Zeus’ ben. Maleriet er udført af Annibale Carracci i 1597.


HELENA & MENELAOS

Den skønne Helena var fulgt med den kønne, men slappe prins Paris til Troja. Det udløste en blodig krig på 10 år. Grækerne får støtte af Hera og Athene, mens trojanerne hjælpes af bl. a. visdomsguden Apollon.

Troja var omgivet af massive mure, som gjorde borgen uindtagelig. Men så fandt de listige grækere på at lade, som om de sejlede hjem. De stillede en stor træhest foran borgporten. Trojanerne jubler over miraklet og trækker hesten ind bag murene. Hesten er proppet med de ypperste græske krigere.

Det blev enden på Troja og trojanerne. Alene Æneas og hans familie undslipper for at sejle til Italien. Her bliver Æneas stamfar til alle rigtige romere.

Men hvad nu med Menelaos og den utro Helena, som var årsag til alle ulykkerne? Vi møder dem nogle år senere i Sparta, hvor de holder bryllup for deres datter Hermione. Helena og Menelaos har en del at snakke om, men det ødelægger ikke deres ægteskab. Tværtimod!

Menelaos finder og redder Helena. Røgen i baggrunden fortæller, at Troja er ved at blive indtaget og brændt af. En trojanerinde har søgt tilflugt ved et alter. Menelaos har netop fundet Helena, kastet sværdet og grebet fat i hende. "Så kone, nu skal vi hjem til Sparta!" Det passede Helena ganske godt!

Maleriet er udført af Johann Henirich Wilhelm Tischbein i 1816.

 

BJ / 16-04-2015